I 2001 BESLUTTEDE BANDET SALEM at de ville udgive en trilogi: 3 albums på 3 år. Beslutningen grundede i 2 forhold:
1) For det første erkendelsen af, at Salems univers er så anderledes og utraditionelt i forhold til hvad der ellers udgives i Danmark, at det vil tage mindst tre albums - udgivet nærmest lige efter hinanden – at slå et navn fast.
2) For det andet at Salem har en historie at fortælle, en historie der omhandler intet mindre end livets allerstørste spørgsmål. Salem vurderede at trilogiens klassiske form klædte denne fortælling bedst.
Ud over en lang rœkke anmelderroser og medvirken på soundtracket til filmen 'En kort en lang', blev albummet af Politikens anmeldere kåret som en af 2002's 10 bedste danske udgivelser!
SALEM ER NU KLAR MED TRILOGIENS ANDEN DEL, The Anatomy of Pain, et hovedkuls og ubeskedent forsøg på at nå niveauet dybere i beskrivelsen af smerten end man normalt når på det gængse popalbum. Albummet belyser smerten i dens mange facetter og farver som en fast bestandel af - og forudsætning for - livet. Albummet fremtræder som soundtracket til en film der endnu ikke er blevet lavet, i en mildest talt ublu produktion, som de færreste ville gætte var blevet til i en kælder i det store gamle hus ”Villa Martha” i Hareskoven, hvor The Salem Studios ligger. Huset har da heller ikke været helt uden betydning for produktionen, da det har sin egen lyd og et væsen, der uafladeligt blander sig i alt på sin helt egen finurlige, sælsomme måde.
Udgivelsen - og ikke mindst videoen, der ledsager dramaet på første single "I Love the Avenue" - er selvfinansieret og et forfriskende vidnesbyrd om at der stadig laves musik for musikkens skyld, af mennesker der har noget på hjerte. Pladen udkommer den 12. april 2003 på Cope Records. Se også: www.houseofsalem.dk. God fornøjelse! |