Anmeldelser og artikler:
Tæt på Lonnie Kjer
Med udgivelsen af 'Tæt på' sigter Lonnie Kjer
(tidl. bedre kendt med efternavnet "Devantier")
mere end noget andet mod at give lytteren en følelse
af nærvær og ægthed. Som albummets titel
antyder, er der tale om en personlig og ærlig skildring
af en ung kvindes tanker og følelser, som de
er i dag - med kommentarer til kæresten, ekskæresterne,
veninden, usikkerheden, drømmene og
dem, der ødelagde dem... Albummets tekster når
hele vejen rundt i følelsesregistret og appellerer
derfor til den moderne kvinde, som vil have det
hele - ikke mindst lykken.
Lonnie Kjer kan allerede den 17. april opleves i
programmet "Brunch" på TV2. Igen den 23. april
kan hun opleves live i Go' Morgen Danmark på
TV2, hvor hun optræder med 2 numre fra det ny
album og stiller op til interview. BT bragte i påsken
et stort og meget ærligt interview med Lonnie. Interviewet
var Lonnies første avisinterview i 17 år.
Desuden kan man læse mere om Lonnie i Woman,
Familie Journalen og Ugebladet Søndag i
løbet af april.
LINE-UP:
Lonnie Kjer / Assi Roar / Michael Stern / Nis Tyrrestrup / Henrik Askou / Søren Andersen
TRACKLISTE:
Om natten / Undskyld / Det bli'r ikke bedre / Gå nu hjem / Kære veninde / Jeg vil gi' dig alt / Dina / En ny dag / Typisk / Vilde hjerte