> tilbage <

[09.02.2009] NISSE THORBJØRN CPH SLIM Nisse Thorbjørn, efter sigende en af Danmarks bedste mundharpespillere, begår sig primært i blues og soul – med en enkelt afstikker til country og roots i ny og næ. Med et habilt live-ry i ryggen og med hjælp fra så fornemme gæster som sangerinden Kira Skov, roots-kongen Paul Banks og nu afdøde blues-legende Peter Thorup er der linet op med lækkerbiskner i lange baner på 'CPH SLIM'. Ingen slim-line eller light-fornemmelse når det gælder repertoire og materiale – for her er det det fuldfede, autentiske og heftige bluesudtryk der er omdrejningspunktet. Det markeres tydeligt med en sætliste der tager afsæt i den stemnings-mættede, dramatisk og dynamisk velproportionerede hjemmebryg 'The Scarecrow'. Her møder vi også Nisse Thorbjørn som en udtryksfuld og eksperimenterende sanger der tager mange vokal chancer i sine fraser og fortolkninger og slipper mere end heldigt fra det. 'The Waterfront' er lånt fra John Lee Hooker kataloget, men passer godt ind i sammenhængen. Slide dobro guitar leveres følsomt med finesse af Rune Højmark. Duetten med Peter Thorup, dennes svanesang, 'Goin' down to Gainesville' lyser op som en usleben diamant i heatet af rå og upolerede sange. Thorup må smile fra øre til øre fra de himmelske strøg ved at høre dette pragtfulde punktum. Samarbejdet med Paul Banks i Nisses 'I told you so' er heller ikke ueffent. De to kunstnere er to alen af et stykke og supplerer hinanden sublimt. Kira Skov kikker forbi i 'Leadbelly' Huddie Leadbetters 'Where did you sleep tonight' og det slår bogstaveligt talt gnister mellem de to mens historien rulles ud for åbent tæppe. Tammeste bidrag er Nisses 'Let's go out' samt Robert Johnsons 'Last fair deal' der ikke helt holder samme høje niveau som resten af sangfeltet og falder igennem og bliver lettere anonyme. Ben Harpers 'Waiting for an angel' ligger rigtig godt for Nisse og står som et fint, fragilt moment i det til tider gråt-og-råt-dominerede blues-univers. Stærkeste melodi og mest charmerende komposition findes i 'The end of the road' der klæber sig til øret længe efter cd'en er tonet ud. En ægte lille perle. 'Poor boy' af Brownie McGhee slutter festen af i samme mood som ved start – og viser hvor genre-skabet står sikkert placeret i stuen. Men Nisse Thorbjørn er ikke selv nogen 'Stakkels dreng' - han kan være både stolt og tilfreds med 'CPH SLIM'.